Mad & Livsstil
Elsker du at arbejde i køkkenet, og har du lyst til at lære en masse om sammensætninger af smage, forskellige tilberedningsmetoder, og hvordan du anretter og pynter? Måske overvejer du endda, om du skal være kok, bager, konditor, slagter, ernæringsassistent eller tjener?
På Mad & Livsstil vil du en dag om ugen blive undervist på ZBC Køge af erfarne faglærere og i et professionelt køkken. Undervisningen er hands-on, og du vil både lære om det søde og det salte køkken. Derudover vil du blive klogere på bæredygtighed, årstidens råvarer og hvordan du reducerer madspild.
Du behøver ikke have erfaring med madlavning, men du skal have lyst til at kaste dig ud i det og udfordre dig selv. Vi tager faget seriøst, men samtidig er det vigtigt for os, at vi har det sjovt undervejs, at vi tør at eksperimentere, og at vi ser fejl som en måde at blive dygtigere på.
Vi glæder os til at se dig.