Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
10KCK logo
Mobil menu

Ordensregler

Ordensregler for 10. Klasse Campus Køge

Det allerbedste middel for et succesfuldt skoleår på 10. Klasse Campus Køge er god trivsel, motivation og gode relationer. Dette understøttes i høj grad gennem arbejdet med mindset. 
Det forventes at alle elever og personale bidrager til at skolen udgør et rummeligt fællesskab præget af god omgangstone og tryghed. 

  • Vi passer på- og tager hensyn til hinanden. Vi er ansvarsbevidste, rydder op efter os selv og passer på skolens materialer, inventar og bygninger.
  • Vi taler i et ordentligt og respektfuldt sprog til og med hinanden.
  • Vi lytter til hinanden og respekterer at der bliver sagt nej.
  • Vi tager ikke foto/video af hinanden uden en aftale.
  • Vi afleverer vores mobiltelefoner ved undervisningens start. Det er lærerens beslutning, om vi bruger mobiltelefonen i undervisningen. Vi må gerne bruge mobiltelefonen i frikvarterer.
  • Vi passer ekstra godt på skolens lånecomputer og sørger for, at den altid er opladt.
  • Vi er ansvarlige for egne medbragte værdigenstande.
  • Eleverne skal være selvforsikret i alt, hvad de gør og laver på skolen.
  • Vi indtager ikke energidrik, ryger ikke eller tager snus/nikotinposer i skoletiden. Hverken på skolens eller uden for skolens område.
  • Der tages ikke euforiserende stoffer, drikkes alkohol eller udføres voldelige handlinger i skoletiden, dette vil straks medføre bortvisning. 

Ovenstående gælder alle aktiviteter i skolesammenhæng f.eks. på ture ud af huset, studierejser og introtur.

Overtrædelse af ordensregler
Hvis elever overtræder ordensregler, værdigrundlaget og i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan der iværksættes foranstaltninger jf. ”Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen” (BEK nr. 1951 af 11/12/2020).

Revideret i skolebestyrelsen, marts 2023