Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Retningslinjer i 10KCK

10KCK er en del af Køge Kommunes folkeskoler og er placeret på Campus Køge. Derfor er love, regler og cirkulærer også gældende for 10KCK.

 

Mobiltelefon

På 10KCK har vi fokus på læring og trivsel. Vores klare pædagogiske holdning er, at mobiltelefoner fjerner fokus fra netop læring og faglige progression, trivsel og fællesskab samt afklaring af uddannelsesønske. Det som er målet for eleverne i skoleåret.

Mobilen er derfor ikke fremme i timerne. Alle klasserum har en mobilkasse, hvor man som elev aflevere sin mobil. 

Eleverne kan bruge deres mobil i frikvarterne.

Forældre, der har akut behov for at komme i kontakt med deres barn, bedes ringe til skolens kontor, hvor sekretær eller leder vil viderebringe besked til barnet.

Computere

Computere indgår som en naturlig del af undervisningen i alle fag. Vi arbejder med digitale læremidler, læringsplatform MinUddannelse.net mm. 
Som udgangspunkt medbringer eleverne deres egen computer, men skolen har et mindre antal låne computere til rådighed. 
Alle elever har mulighed for gratis at downloade Office-Pakken med deres uni-login på www.koegeskoler.dk.

Fremmøde

Fravær meddeles på MinUddannelse i MUFravær. Forældre melder fraværet ind via MUFravær og eleven sender en sms til sin tilværsgruppe, da det er med til at styrke elevens ansvarsfølelse.

Der føres elektronisk protokol i alle undervisningstimer. Udeblivelse fra undervisning vil automatisk udløse sms til forældrene.

10KCK lægger stor vægt på, at eleverne møder til undervisningen. Det forventes, at tandlægebesøg, lægebesøg og andre aftaler planlægges uden for skoletiden, medmindre det er akut.

Digitale fotos og videooptagelser

10KCK gør brug af fotos og videooptagelser fra aktiviteter på skolen i dagligdagen. Nogle af disse offentliggøres på skolens sociale medier, i dagspressen eller andre steder. I alle tilfælde vil eleverne bliver spurgt, når fotos og videoer bruges internt. Når fotos og video, som offentliggøres, bruges, vil både elever og forældre blive spurgt om samtykke.

Dokumenter mediebibliotek