Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

VORES PROFIL

10.klasse Campus Køge er Køge og Stevns Kommuners 10.klasse tilbud.

I alt vi gør med eleverne på 10. Klasse Campus Køge tror vi på, at vi kan hjælpe dem med at flytte sig socialt, personligt og fagligt, samt i den måde man tænker om sig selv og andre. 
Måden, vi udfordrer eleverne på, er ved dagligt at "skubbe" til deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Samtidig med, at vi arbejde med elevernes Mindset: hvad de tænker, føler og gør. 

10. klasse Campus Køge er et sted, hvor eleverne har mulighed for at tænke sig om. Oplever, at de ikke er alene og kan få en frisk start. Hvor de kan ”puste ud” og finde troen på deres faglighed og meningen med det hele. Gøre sig klar til næste skridt og blive afklaret om deres uddannelsesvalg.

Som skole løfter vi en langt større opgave end at bistå eleverne med engelsk grammatik eller brøkregler. Det handler om at træne, i at tænke positivt, føle sig værdsat og tage initiativ; og således give eleverne en rygsæk for livet. Det er livsduelighed, der batter.